ANSVARLIGHED
Hele vejen rundt
Kruse Vask tænker både ansvarlighed globalt og lokalt – helt fra bomuldsmarken og hele vejen til dine gæster. Når vores tekstiler bliver kasseret, bliver de genbrugt til nye produkter lavet på lokale socialøkonomiske virksomheder. Læs mere om vores social ansvarlige projekter nedenfor.
LOKALT NÆRVÆR
Vi synes, at et lokalt samarbejde er vigtigt for at kunne drive en bæredygtig og ansvarlig virksomhed. Uden vores lokale samarbejder med socialøkonomiske systuer ville vi ikke kunne tilbyde det samme brede sortiment af bæredygtige produkter – samtidig med at vi hjælper borgere med udfordringer tilbage på arbejdsmarkedet.


SOV TRYGT PROJEKTET
Gennem ‘sovtrygtprojektet’ samarbejder vi med landets kvindekrisecentre og herberger, hvor frasorteret sengetøj og håndklæder hjælper dets beboere, så alle kan sove trygt – og vi giver vores sengetøj og håndklæder nyt liv.

VI SKABER LOKALE & GASTRONOMISKE OPLEVELSER
Kruse Vask står bag Nordjysk Madfestival hvor vi samler nordjyderne til fælles madoplevelser omkring nordjysk producerede råvarer og skaber samtidig grobund for kulinarisk nysgerrighed og inspiration, så de helt selv kan bringe Nordjylland ind i eget køkken.

GLOBAL OMSORG
Det er vigtigt for os at fremstillingen af bomuld og produktionen af tekstiler foregår under gode arbejdsforhold. Derfor er det netop vigtigt, at producenterne af vores tekstiler kan dokumentere, at deres medarbejdere arbejder i et godt arbejdsmiljø uden børnearbejde og med sundhed og sikkerhed.



